Amerikansk bananbrød

Let og lækkert. Ikke brød, ikke kage, men lige midt imellem.

  • 200 g sukker
  • 300 g mel
  • 2 æg
  • 4 bananer (ca. 350 g uden skræl)
  • 2 dl. mælk ( gerne kærnemælk)
  • ½ tsk salt
  • 1 tsk vanillesukker
  • 1 tsk natron
  • 1 bagepulver

Æg og sukker piskes grundigt sammen. Bananerne moses eller blendes og blandes i æg/sukker. De tørre ingredienser blandes for sig og puttes i æg/sukker/banan samtidig med mælken.
Dejen hældes i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og bages derefter i ca. en time ved 175 grader.

Kan overtrækkes med chokolade. Ligeledes kan hakket chokolade og/eller hakkede hassel- og valnødder blandes i dejen.