April 2009
Den 24/4. Da jeg hentede Christoffer i børnehaven i dag, så ville hans pædagog lige snakke med mig. Imens vi snakkede, så løb Christoffer lidt rundt på legepladsen. På et tidspunkt ser jeg, han sidder lige så stille og hiver græs op og så kommer der en noget større dreng hen til Christoffer og sætter sig lige overfor ham og begynder også at hive græs op. De smider det op i luften og ser det falder ned igen. Drengen tager lidt græs og kommer på Christoffers hat og Christoffer smiler og Christoffer gør det samme ved drengen.
Lige der er de to drenge i deres helt egen lille boble og de hygger sig
Det var så dejligt at se og jeg blev fyldt med kærlighed til min dejlige lille dreng.
Den 16/4. Her til aften, da jeg puttede Christoffer og efter jeg havde fortalt ham 2 små historier, så ville jeg lige tælle med ham. For ca. 1 uge siden havde han jo overrasket os med, at han kunne tælle til 3 og et par dage efter til 5. Så her i aften talte vi jo videre og han kan med hjælp tælle helt op til 20! Det synes jeg er super flot
Jeg ved ikke om børnehaven har laget tallege med børnene eller sådan noget, men vi har ikke. Så noget overrasket er jeg altså. Men meget stolt
Ellers så går det rigtig godt i børnehaven, han har et par venner han leger meget med, især en han har gået lidt i dagpleje med.
Her i søndags den 5/4, så bestemte Niels og jeg at nu var det slut med sut for Christoffer. Han brugte den ikke ret meget, kun til at falde i søvn med og når han sov, så faldt den ud og han sov resten af natten uden sut.
Og han er også stoppet med at sove i børnehaven, så der bruger han så heller ikke sut mere.
Første aften søndag, der spurgte Christoffer lidt efter sutten, men jeg sagde bare, at vi ikke havde nogen og han skulle bare putte med mig og sin tigerbamse og det tog han fint og faldt i søvn.
Her de andre aftner er det også gået nemt, han har spurgt efter sutten 1-2 gange, men når vi siger vi ikke har nogen, nå jamen så er han ligeglad.
Så det er faktisk gået ret nemt at få Christoffer til at stoppe med sut
Han bliver da også så stor :-( Han er også begyndt at ville sidde på wc og tisse og det er store ting